Pixie dust hjælper dig med
Den Gode historie
Jeg er erfaren skribent og tekstforfatter, og kan hjælpe med at fortælle din virksomheds historie, så den går rent ind hos modtageren.
Når en tekst sidder lige i øjet, er det sjældent, vi bemærker det. Så føles det bare naturligt og budskabet slipper nemmere igennem filteret hos læseren. Skal jeg også hjælpe din tekst på vej?
Tekstforfatter og skribent
Hvad er en god tekst?
Det er et spørgsmål, der er rigtig mange svar på. Helt grundlæggende skal en god tekst give læseren lige præcis den information, de har brug for. Budskabet skal også gerne serveres i det rigtige sprog og tone, for så bliver det nemmere modtaget af publikum.
At skrive en god tekst er en videnskab, hvor jeg har mange års erfaring i flere discipliner. Nogle af dem kan du læse mere om herunder.
Reklameartikler
I en reklametekst handler det ikke om at sælge, men formidle budskabet, så det rammer den rigtige modtager. Det er værd at huske, at en god salgstekst er en hjælp, fordi du gør opmærksom på et produkt eller en ydelse, som folk har brug for.
SEO-tekst
Når du søger på Google, er der en algoritme, der går igang. Dens formål er at finde det resultat, der bedst opfylder det, du gerne vil vide mere om. Derfor skal en tekst på en hjemmeside skrives, så den opfylder forskellige kriterier, dvs en SEO-tekst. Vigtigst af alt, så skal en SEO-tekst skrives til menneskelige læsere, og ikke kun tilfredsstille en algoritme.
Kernefortælling
Hvad er kernen i jeres virksomhed? Hvem er I, hvad er jeres produkt og hvordan fortæller I om jer selv til omverdenen? Det lyder enkelt, men kan faktisk være sværere end man tror. Med en kernefortælling i hånden får I ensrettet jeres kommunikation – både internt og eksternt.
Blogindlæg
En blog er ikke kun noget, der hører 00’erne til. Der er mange gode grunde til at skrive løbende om det faglige område, du arbejder dig indenfor. Du har både en ekspertviden og nogle perspektiver på dit fag, som er interessante for andre.
Tekstbearbejdning
Nogle gange har en tekst alle de nødvendige informationer, men fungerer af den ene eller den anden grund ikke optimalt. Måske skal den bare korrekturlæses, eller trænger til nye øjne.
Digital vicevært
Bliv set af kunderne
Når I skal fortælle omverdenen om jeres virksomhed og hvad I kan tilbyde, er det vigtigt at vælge de rigtige kanaler. Her en en vellavet hjemmeside ofte en god platform, der ligger grundstenen for jeres digitale tilstedeværelse.
Derefter kommer alle de andre muligheder og kanaler. Her er det vigtigt at tænke sig om, for hvis kunderne for eksempel ikke er på facebook, er der heller ikke nogen grund til, at I bruger tid på det.
Få hjælp til at lægge en god strategi og alt det tekniske, der følger med.
Hjemmeside
Hvad enten I har brug for en helt ny hjemmeside eller bare skal have optimeret den gamle, kan jeg hjælpe. Jeg arbejder primært i WordPress med DIVI, men har erfaring fra flere platforme.
SEO-optimering
At blive set på Google handler ikke kun om en god tekst, men også alt det tekniske, der lægger bagved. Ligesom i en fysisk butik, så handler SEO meget om at gøre det så nemt og bekvemt for kunderne at besøge din butik.
Digital vicevært
Som en vicevært i den virkelige verden, kan jeg hjælpe med de digitale problemer, der dukker op indimellem. Måske har du brug for assistance til at holde din hjemmeside opdateret, eller få de forskellige digitale tjenester til at tale sammen.
Podcast
I kan fortælle jeres historie på mange måder. Her er podcast et medie, der giver en mulighed for at komme i dybden og fange publikum på en anderledes måde.
Bagved Pixie Dust
Jeg hedder Christina Svendsen og står bag Pixie Dust. Jeg oprettede min første blog hos WordPress for over 10 år siden, og har sidenhen lavet hjemmesider for både bloggere, virksomheder og private. Jeg kan også hjælpe dig med opsætning af nyhedsbrev, sociale medier, opstart af podcast og alt derimellem.
Derudover er jeg freelancejournalist, og sluger alt det kultur, jeg kan komme i nærheden af. Kulturen er grundlaget for vores hele vores identitet. Det er de kulturelle værker, der er med til at give os vores nationale stolthed. Englænderne havde ikke været de samme, hvis Shakespeare aldrig havde sat sine ben på The Globe i London, og hvem havde grækerne mon været uden Homer? Du kan se mere af mit arbejde her eller på hibou.dk.
Jeg har en kandidat i Litteraturhistorie fra Århus Universitet og er medlem af Dansk Journalistforbund.