OPGAVE

Website og underleverandør

Creativum har været fast samarbejdspartner, siden jeg selv startede op 2015. Jeg har løbende haft forskellige opgaver for Creativum, både inhouse og som underleverandør til deres kunder. 

Jeg har både web- og tekstopgaver for Creativum. Vi har samarbejdet om flere hjemmesider, hvor Creativum har laveret de grafiske elementer, og jeg har stået for opbygning af siden. Det er et godt match, hvor vi supplerer hinanden godt. 

 

 

INFO

Kunde: Creativum
Dato: Siden 2015
Website: www.creativum.dk

Creativum er et aalborgensisk reklamebureau med speciale i at løse grafiske opgaver for både små og store kunder. Creativum har egen in house fotograf og kan derfor også levere blandt andet nye virksomhedsbilleder, produktfotos og time-lapse videoer i høj kvalitet.

Creativum står også bag magasinet APPETIZE – et gratis aalborgensisk kulturmagasin, der udkommer 6 gange om året. Udover APPETIZE har Creativum lavet eksklusive virksomhedsmagasiner for blandt andet Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup og A. Enggaard.

Logo Creativum

Forløb:

Siden 2015 har jeg været fast tilknyttet som freelance hos Creativum. Opgaverne spænder bredt med hovedfokus på det digitale og tekst. Samarbejdet har udviklet sig igennem årene, hvor jeg nu er underleverandør på mange af de digitale opgaver, som bureauet får ind.

Creativums dygtige grafiker har lavet designet på creativum.dk, mens jeg har stået for opbygningen og den daglige vedligholdelse. I starten af 2024 fik vi et større fokus på at SEO-optimere Creativums egne sider, samt for flere kunder.

Jeg har også været inde over sociale medier, reklametekster og leverer interviews og andre artikler til APPETIZE magasin og til appetize.dk.

Udtalelse:

– Vores reklamebureau Creativum, der også producerer det eksklusive magasin APPETIZE, har siden 2015 haft Christina som fast samarbejdspartner. I de år har hun været vores web-master og redaktør på vores to hjemmesider creativum.dk og appetize.dk.

Christina er en fornøjelse at arbejde sammen med, og hun er lydhør og kvik. Alle vores vilde idéer og ønsker til hjemmesiderne gør hun alt for at opfylde.

Udover at styre, designe og opdatere vores sider, er vi jo så heldige at Christina også er rigtig god til at skrive. Vi bruger hende til alle vores tekster på siderne og bruger hende også som skribent til artikler i vores trykte magasin. Alt i alt kan vi kun give Christina vores varmeste anbefalinger.

Betine Brix

Ejer/Adm. direktør, Creativum