OPGAVE
Distribution af podcast
Da Sofie Klingberg skulle lancere sin nye podcast ‘Døde Forældres Klub’, havde hun brug for at finde en host, få podcasten ud på de relevante lyttetjenester og en landingsite på en allerede eksisterende hjemmeside.
INFO
Kunde: Sofie Klingberg
Dato: Jan-feb 2020
Website: folkekirkenshus.dk/podcast
Sofie Klingberg er journalist, podcaster og kommunikatør. I 2016 lavede hun tv-dokumentaren ‘Mor er død – men det taler vi ikke om’, der handlede om tabet af hendes mor.
Sorg og hvordan vi bearbejder den, har været et tema i flere af Sofies projekter. Det gælder også podcasten ‘Døde Forældres Klub’, der fokuserer på seks mennesker, der alle har mistet deres forældre, mens de stadig var børn.
Forløb:
Når man mister sine forældre mens man selv er barn, står man ofte i en situation, hvor omverdenen ikke ved, hvordan de skal reagere. Det er omdrejningspunktet i podcasten ‘Døde Forældres Klub’, hvor 6 personer i hver deres afsnit fortæller deres historie om tab, og hvorfor det er så vigtigt, at vi taler om det.
Podcasten ‘Døde Forældres Klub’ blev hostet hos Spreaker, hvor man kan dele den hos de fleste store lyttetjenester som Apple og Google Podcast. Derudover kom podcasten også på hos Podimo, som er en nyere dansk podcasttjeneste.
Der skulle også laves en landingsite hos sponsoren af podcasten, Folkekirkens Hus. Her var det et krav, at der skulle være en beskrivelse af podcasten, link til facebooksiden, en player og en kontaktmail.
Efter de første afsnit var lagt op, blev Sofie sat ind i processen og kunne derefter overtage det selv.
Udtalelse:
Christina er utroligt behagelig at arbejde sammen med. Hun er virkelig godt selskab, og et menneske, som vi stoler fuldstændig på. Fagligheden er virkelig høj – hun lever til fulde op til vores forventninger, og mere til. Kombinationen af journalist og hjemmeside-haj er ret værdifuld for os, fordi Christina både forstår sig på indholdet og teknikken. At hun også er sprognørd, er endnu et plus i vores bog.
Vi oplever også Christina som meget fleksibel – senest har vi brugt hende i en haste-opgave, hvor en podcast-serie skulle stables på benene i løbet af en uges tid – også der leverede hun, og var skøn (og uundværlig) at have med på holdet.
Vi kan varmt anbefale Christina.